søndag den 19. september 2010

Det både smarte og mindre gode borderline-karaktertræk "det er aldrig sket"....

Jeg kan ikke sove, fordi jeg ligger og tænker på et vigtigt emne for mig, måske det også er vigtigt for dig...???


Et meget udbredt karaktertræk hos mennesker der lider af borderline, er "det er aldrig sket".
En evne til at glemme ting, som man evt. ikke brød sig om.
Vi kender det fra situationer, hvor mennesker har været udsat for fx en færdselsulykke, et overfald, en voldtægt og incest. Man ser ofte, at de mennesker der har været udsat for noget traumatisk, simpelthen blokere det for deres bevisthed, så de ikke kan huske noget, eller kun lidt, af det der skete. Flere år senere, kan det så dukke op igen og man kan blive i tvivl, om det virkelig ER sket...


Den evne besider mange mennesker med borderline, lidt for godt desværre!
Det kan være effektivt ved traumatiske oplevelser, hvor ens krop og hjerne simpelthen ikke kan klare det, men med relativt "små ting", er det ikke særlig hensigtsmæssigt.


Jeg går for tiden i DAT behandling. Det kræver en del hjemmearbejde, hvor jeg skal øve mig i b.la relationer til andre mennesker, skrive det ned og fortælle om det i gruppen og til min psykolog i individuel time.
Jeg kommer bare ofte i situationer, hvor jeg simpelthen har "blokket" oplevelsen ude...
Jeg skal b.la øve mig i, (når jeg en sjælden gang imellem) skændes med min kæreste, ikke at slå op, smide ham ud, gå fra ham og den slags voldsomme følelser. Jeg føler bare, at efter 5 min inde i vores skænderi, kan jeg ikke huske noget som helst af hvad der lige er sket, hvad startede det egentlig med, hvad gjorde jeg osv...
Når vi så kommer til enighed (evt om at vi bare ikke kan blive enige), så vender jeg på en 25øre og er lykkelig igen!!!
Det kan være utrolig svært for "ikke borderlinere", at forstå hvordan vi bare kan vende SÅDAN! Nu er alt godt, OG GLEMT!
Disideret glemt!! Ude af mit system!
Men hvis det så bare VAR bearbejdet og vitterlig helt ude af mit system, på en sund måde. Men det er det jo bare som regel ikke. Det dukker bare op langt senere. Der kan gå uger, eller år efter en sådan en hændelse er sket, og BANG så popper den op igen.. Enten som et mareridt når jeg sover, eller som et flash back af ubehagelige billeder og følelser, specielt hvis det var et meget voldsomt skænderi eller lign.


Så man kan sige, at jeg både er virkelig "god" til bevist at sige "det er aldrig sket", som efter fx et skænderi, men min krop og hjerne er også utrolig "god" til ganske ubevist, at føle "det er aldrig sket".


Nu tænker du måske "wauw det kender jeg godt", eller "gid jeg havde det sådan" (-så har du sikkert ikke borderline) :-) Men det er faktisk ikke særlig rart ubevist at "blokke" episoder af ens liv, ude på denne måde.
Det giver nogen ubehagelige "huller" i ens liv, hvor man slet ikke kan huske noget.
Dem har jeg mange af og jeg er i gang med at huske mange af dem, for de dukker op og spøger engang imellem, så derfor er det vigtigt, at få langt tingene på "den rette hylde" og ikke bare glemme det hele, for tro mig, det dukker helt sikkert op igen....




Jeg har lært af min psykolog, at det er vigtigt med opmærksomhed i disse situationer! 
Jo mere man er til stede, jo mere har vi tendens til at huske.
Det vil sige, at der simpelthen skal en god gang opmærksomhedsfærdigheder ind her!
Det er noget med at tage pauser, i situationer der er svære for dig. Hvis du fx er på café med en ny veninde, og du som jeg, har det svært ved det sociale, så i stedet bare at "køre derudaf" med snakken, urolige tanker i hovedet, angst i kroppen og du gør alt for at skjule, at du har det svært. Så gå på toilettet. Sat dig ned og MÆRK dine fødder. Mærk dit åndedræt, måske din bløde trøje. Nøglen her er, kom til stede i nuet her og nu. Derefter kan du prøve at berolige dig selv (hvis du kan), med at du fx ikke dør af dette her, selvom det kan føles sådan. Du kan ALTID sige fra og gå hjem igen. Jeg ved det kan være svært at sige fra, men det må du BESTEMT GODT! Hvis du er rigtig sej og modig, så fortæl lidt til din veninde, eller hvem det nu er, at du faktisk er ret nervøs ved situationen. Det kan lette rigtig meget. Udover det, så er du ærlig overfor dig selv og hende. Du anderkender dine følelser, og ved automatisk også blive mere roligt.
Ja, jeg kunne såmænd blive ved, med at skrive om ting, der måske kunne hjælpe dig, men det afhænger også meget om den enkelte situation, og hvad der lige hjælper for dig...


Jeg er kun i gang med DAT behandling, så jeg har ikke den store opskrift til dig her, men jeg ved at det handler om de opmærksomhedsfærdigheder :-)

fredag den 17. september 2010

Karakteristikker på en Borderline-person...

Ting, som kan være karakteristisk for en Borderline-person.

Da vi alle sammen (borderline eller ej), blot er mennesker, så kan man jo ikke generalisere at ALLE mennesker der lider af borderline, er præcis sådan!
Vi er alle forskellige, men kan have nogen af de samme træk.

Mangler jeg noget på listen?
Det er også vigtigt at tilføje, at jeg har lagt denne liste på min blog, for at høre DIN mening!
Lider du af borderline, eller kender du en der gør det og synes du der mangler noget på denne liste, så skriv gerne en kommentar nedenunder :-)


1. Svært ved at koncentrere sig.
2. Alt er enten sort eller hvidt.
3. Tendens til misbrug, både af mennesker og stimulanser for at håndtere indre tomhed.
4. Giver dobbelte eller mangetydige budskaber. Siger et med ord, andet med kroppen, samtidigt med at vedkommende handler som h. selv synes og tænker, uafhængigt af de andre budskaber.
5. Kan ikke tilfredsstilles, (næsten) lige meget hvad man gør.
6. Indre forvirring, bestandigt skiftende, affektive (ophidsede) ytringer.
7. Bliver mere angst af at føle angst, (det samme med ked-af-det-hed.)
8. Stræber efter det perfekte.
9. Prøver på hele tiden at have kontrol.
10. Bliver uhørt oprørt og vred.
11. Tendens til at gøre skade på sig selv (bla. cutting samt spiseforstyrrelser.)
12. Svært ved at tage ansvar eller se konsekvenser af sine handlinger.
13. Søger hele tiden mening og bekræftelse.
14. Misbruger stoffer eller forhold for at håndtere indre tomhed.
15. Føler sig som det evige offer.
16. Er meget selvkritisk og er bange for at få blotlagt svagheder.
17. Svært ved at sætte -og mærke grænser.
18. Søger efter mening med tilværelsen og selve livet.
19. Føler sig tom indvendig.
20. Rummer en dyb indre angst for ikke at kunne slå til i hverdagen.
21. Har dyb utålmodighed over for det, de selv næsten tvangsmæssigt oplever som mangler hos andre.







Kriterier for Borderline (plus min forklaring.)

Kriterier for Borderline

For alle personlighedsforstyrrelser gælder det, at det skal have været til stede siden barndommen eller ungdommen.
For den impulsive type gælder det, at tre af flere følgende symptomer skal være til stede, heraf altid nr. 2:
1. Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt
2. Stridbarhed, især når personen møder modstand
3. Hurtige følelsesmæssige svingninger, voldsomme følelsesudbrud
4. Manglende udholdenhed
5. Ustabilt og lunefuldt humør



Jeg havde selv svært ved at forstå alle punkterne, så jeg vil derfor prøve at forklare dem.


1. Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt
At gøre ting spontant, uden at tænke ret meget over hvad man foretager sig, eller hvad konsekvenserne kan være. Eksempel:
Man bruger alle sine penge på fx en by-tur, uden at tænke på, hvordan man så skal klare sig resten af måneden økonomisk.
Dette gælder også selvmordsforsøg. Mange gange er et selvmordsforsøg, egentlig bare et råb om hjælp. Tag mig væk fra mine ulidelige følelser, der ikke kan være i min krop!
En Borderliner kan ikke tåle dilemmaer. At skulle vælge. Dilemmaer vækker modsatrettede følelser. Det skaber kaos indeni. Så handler man impulsivt. Selvdestruktivt.

2. Stridbarhed, især når personen møder modstand
Borderlinere har umenneskelig svært ved at møde modstand. Tingene skal gøres på vores måde, for den er jo rigtig. Det lyder voldsomt og det kan det faktisk også blive inde i os, hvis vi møder modstand, på et "forkert" og sårbart tidspunkt.
Dette betyder jo IKKE, at vi altid skal have vores vilje (det kunne nu ellers være rart!!), men det kommer der ikke noget ligeværdigt forhold ud af.
Borderline = Drama - Queen.


3. Hurtige følelsesmæssige svingninger, voldsomme følelsesudbrud
Når man lider af borderline, lever man meget i en sort/hvid verden. Alt bliver delt op i de 2 farver. Fx kan vi skændes med en kæreste og slå op, fordi vi er så ulykkelige. Dernæst gå ud og cutte, os hvis det ikke "letter" nok, så forsøge selvmord, ved at tage alle vores hovedpinepiller. Alt dette kan sættes i gang af et skænderi, der fx kan have startet med noget så simpelt, som "hvad skal vi se af film"....
Jeg bryder mig ikke om ordet "velfungerende", men nu vil jeg alligevel bruge det!
Velfungerende mennesker, ser verden i farver. Fx kan deres sag BÅDE havde været god, okay og dårlig. Mens en borderliners dag har været enten/eller!
Det er meget vigtigt at huske på, at det ikke er noget vi bare gør for sjov! Deler alting op i sort/hvid, vi VED bare ikke hvordan det føles at være velafbalanceret! Vi KENDER ikke til den nuancerede følelse, for vi har aldrig prøvet det.
En Borderliner kender Hvidt og Sort. Men vi ved ikke hvilke følelser der ligger imellem. Vi kender dem ikke, og vi har ikke megen erfaring med dem. Det er svært at lære dem at kende. Vi må LÆRE hvordan de følelser der ligger imellem føles. Hvordan føles det - bare at være neutral?
Deri ligger forskellen på om jeg har selvværd, selvtillid eller ej. Det er derfor filmen så let knækker for os.

4. Manglende udholdenhed
Dette gør det f.eks svært for os at gennemføre en uddannelse eller holde på et job.
Snart er der noget galt med læreren, klassekameraterne, opgaverne osv. Når det bliver hverdag (gråt), bakker vi med det samme ud, for der skal ligesom "ske noget", ellers kan vi ikke rigtig "være i det".


5. Ustabilt og lunefuldt humør
Dette kan også give Borderlineren store problemer.
Nogle har fantasier, nogle har en grænseløshed. Nogle har en tendens til at gå med til alt. Er nemme at lokke med til grænseløse ting. Indlader sig på - for os andre - utiltalende mennesker.
Seksuel promiskuitet. Tvangspræget adfærd. Voldspræget adfærd. Ja faktisk er der forholdsmæssigt flere Borderlinere, der er lesbiske, end der er blandt normalt fungerende !
Alt dette hænger sammen med en "hullet personlighed". Har/føler ingen grænser. Det ligger i ordet "Grænsepsykose".

Derudover skal mindst to af følgende symptomer være til stede for Borderline-typen:
1. Forstyrret og usikker identitetsfølelse
2. Tendens til intense og ustabile forhold til andre
3. Udtalt frygt for at blive ladt alene
4. Tendens til selv-destruktivitet
5. Kronisk tomhedsfølelse. 





1. Forstyrret og usikker identitetsfølelse
Som at være 15 år hele tiden!
Som tidligere beskrevet, så skifter min personlighed efter hvem jeg er sammen med. For jeg ved ikke hvem jeg er. Hvad kan jeg lide? Og hvis jeg kan lide dette, kan "han/hun", så stadig lide mig.
Her er det meget vigtigt for borderlinere at lære, at det er OKAY at føle hvad vi føler. Først skal der opmærksomhed på MIG. Hvad kan JEG egentlig lide og hvad synes jeg ikke om? Synes jeg det er okay at lave kriminalitet? Kan jeg egentlig lide farven grøn, bare fordi min bedste veninde kan det?
Det skal lige tilføjes, at det er helt i orden ikke at have en holdning og mening om alt i verden :-)
Jeg ved fx ikke meget om politik og jeg er egentlig lidt "ligeglad" med de fleste ting der angår politik. Det er okay!


2. Tendens til intense og ustabile forhold til andre
Hvorfor kan vi ikke blive i et vedholdende forhold til andre ?
Jeg kan føle stærk angst i det forhold jeg er i nu. "Hvad nu hvis han går fra mig?" "Elsker han mig stadig?" "Jeg må hellere slå op først, før han gør det, for den smerte ville jeg ikke kunne udholde!"
Dette hænger sammen med Borderlinerens kronisk dårlige selvtillid.
Borderlineren kan også finde på at teste personen. Jeg vil gerne efterprøve om mine forældre / pårørende virkelig elsker mig -også selvom jeg gør alle disse dumme ting. Det er bestemt langt fra altid bevidst.


3. Udtalt frygt for at blive ladt alene
Vi kan være rædselsslagne for at være alene og alligevel har vi tendens til at skubbe folk væk, for vi vil ikke risikere at miste dem, uden selv at have været den, der gjorde det forbi.


4. Tendens til selvdestruktivitet
Der er et bredt spekter. Cutting (at skære i sig selv), brænding, hele misbrugsspekteret med alkohol, piller, narkotika.
Desuden spiseforstyrrelser. Man straffer sig selv gennem sin spiseforstyrrelse.
Vi har så stort et behov for at have kontrol, at når vi møder modstand som vi ikke kan kaperer, kan det simpelthen føles som en nødvendighed at lette for trykket.
Da vi bevæger os så meget i de sort/hvide følelser, kan de nemt føles så store, at de ikke kan være inde i kroppen og så skal de fx skæres væk! Et snit i armen = følelserne kommer ud og jeg falder ned igen.


5. Kronisk tomhedsfølelse
Nogle Borderlinere føler ingen grænse i deres krop. Som at svæve ud i det fri.
Der er et kæmpestort tomt hul inden i os, der aldrig kan fyldes. Vi skal hele tiden bekræftes.


onsdag den 15. september 2010

En fantastisk guide til borderline

Dette indlæg er baseret på Kalundborgs lokalafdeling af Pårørendeforeningen Bedre Psykiatri.
De har interviewet 2 kvinder der begge lider af borderline.
Jeg har redigeret lidt i det og tilføjet mine egne erfaringer.


Borderline er en personlighedsforstyrrelse, som kan være vanskelig at forstå.

Hvad er Borderline lige for en størrelse ? Hvordan forstår vi Borderline ? Og KAN vi komme til at forstå en Borderliners tanker ? Eller SKAL vi ? Vigtigt er det i hvert fald at vide hvordan vi som pårørende, bedst muligt tackler en hverdag sammen med dem, der lider af denne sygdom.


Jeg som Borderliner lever meget i min egen virkelighed. Jeg kan have meget svært ved at forholde mig til virkeligheden. Den kan simpelthen være enten for kedelig eller for bask for mig.
Jeg er 26 år og jeg fik min diagnose som borderline for knapt 3 år siden.
Jeg har været i mange former for behandling, men det eneste det virkelig har hjulpet mig og stadigvæk gør det, er DAT (dialektisk adfærds terapi).

Jeg overvejer for tiden, om jeg skal søge om at komme på pension, for jeg har meget svært ved at forestille mig, at jeg kommer til at kunne fungere med et arbejde eller et skoleliv.

Borderlinere kan være psykotiske. Når vi kommer ud af psykosen, glemmer vi dem, vores tanker og ideer. Så er tingene slet ikke sket!

Spørgsmål: Min datter har en meget rodet søvn. Hun sover tungt i lang tid, er så meget aktiv i lang tid, og sover så igen på mærkelige tider af døgnet. Det er svært for hende at tage sin medicin regelmæssigt. Det virker nærmest manisk på mig.

Henriette som er formand for Borderlineforeningen siger om dette: "Jeg kender jeg rigtig mange med Borderline. Og jeg kender ikke én som har en normal søvnrytme ! ALLE sover på mærkelige tider i døgnet. Sådan er det bare."

Jeg vil give Henriette så evigt ret!
Jeg sover på meget mærkelige tidspunkter. Egentlig bare når jeg er træt og det er jeg meget.. 
Når man lider af borderline, bruger man simpelthen så meget energi på at fungere socialt og bare det at få vores hverdag til at fungere, det er meget udmattende, så det er klart at vi kan være meget trætte.

Spørgsmål: Hvor mange lider af Borderline ?
60.000 danskere har diagnosen. Det svarer til 1-2% af befolkningen.
Spørgsmål: Er der en behandlingsform som kan anbefales ?
Kognitiv Terapi er som behandlingsform totalt uegnet til Borderlinere! Jeg har prøvet det i 6 måneder og jeg gik helt ned med flaget af det!
Miljøterapi er bedre. "Fjorden" i Roskilde har en god behandling. For unge over 18.
D.A.T. - Dialektisk adfærdsterapi. Det er rigtig godt.

Spørgsmål: Det er ofte svært for os som pårørende, at se Borderlinere, som det ene øjeblik kan udføre svære opgaver, rejse langt på egen hånd, eller noget andet, og så andre gange ikke orker at smide en brugt mælkekarton ned i skraldespanden. Nogle gange kan de det hele, det næste øjeblik kan de ingenting. Hvordan forstår vi det ? Hvad sker der ?


Jeg kan virkelig godt forstå, at man som pårørerne kan blive meget forvirret omkring dette. Men det kan jeg faktisk selv blive!
Nogen timer/dage/uger kan jeg fungere rigtig godt. Søge ind på uddannelse eller job, fordi jeg føler et stort overskud, men jeg tror det er fordi jeg netop IKKE føler noget. Jeg har bare formået at skubbe alle mine følelser til side og så kører det hele, lige indtil jeg får et lille "prik", og så går min verden simpelthen næsten under! Det lille "prik", kan være alt lige fra, min forlovede giver mig et kram, til min knap falder af min cardigan...

Borderline er en af de sværeste sygdomme at forstå. Fordi den er lidt af det hele. Den har lidt af mange af de andre diagnoser: Lidt skizofreni, lidt paranoid, lidt manio depression o.s.v. Den ligger lige på grænsen til mange af de andre psykiske lidelser. Det er en Grænse Psykose.

En ting jeg virkelig bare HADER ved at lide af Borderline er når jeg dissociere: Det er en følelse af at være ude af min krop. Kender du det, at du har været i byen og dagen efter har du fået for lidt søvn og er ved siden af dig selv? Lidt ligesom man går rundt i en drøm? Sådan føles det er dissociere. Det er noget vi mennesker er i stand til at gøre, når vi oplever noget så ubehageligt og grænseoverskridende, at vi ikke kan være stede i det. Så vi forsvinder ind i os selv.

Det er meget nødigt i nogen tilfælde, men bestemt ikke altid.
Fx lå jeg engang og kyssede med min forlovede i vores seng, da jeg pludselig blev helt "væk". Jeg dissocierede og blev nærmest psykotisk. Min forlovede bemærkede det med det samme og blev meget forskrækket og spurgte hvad der skete for mig og hvad der var galt. Det vidste sig at det vi lavede, pludselig fik mig tilbage til et ubehageligt minde fra min barndom, hvor jeg havde brug for at dissociere (altså forsvinde), og det gjorde jeg så i denne pågældende situation.

Sociale sammenhænge!
Jeg har det svært ved sociale sammenhænge.
Jeg skifter tit mening, efter hvilke mennesker jeg er sammen med. For hvad vil de gerne høre?
Når jeg snakker med folk, snakker jeg dem tit skræmte, fordi de nærmest lige kan få hele livshistorien, bare fordi de spurgte hvordan jeg har det.

Jeg føler meget sort/hvid omkring mennesker. Enten er du ude (min fjende), eller inde (min bedste ven). Det er enormt anstrengende for mig og med garanti også anstrengende for mine omgivelser. Men jeg KAN bare ikke se gråtonerne! Måske er der noget social forbi inde over det, men det er typisk borderline, at vi er usikre på de "grå" mennesker. De mennesker vi ikke helt kender og som ikke er "HELT inde". Hvis vi da overhovedet har sådan nogen i vores liv. Jeg har forsøgt, ligeså lange jeg kan huske, at holde alle "grå"/bekendte mennesker langt væk. For jeg kender dig jo ikke og du kender jo ikke helt mig. Derfor er det simpelthen for anstrengende! Men efter jeg er kommet i DAT behandling, er jeg blevet mere fokuseret på, BÅDE at have en bedste ven OG bekendte omkring mig.
Ligesom jeg heller ikke BEHØVER, at fortælle alle mennesker min livs historie. Det er okay, at tage det stille og roligt og lære folk at kende lidt af gangen og omvendt.