fredag den 17. september 2010

Kriterier for Borderline (plus min forklaring.)

Kriterier for Borderline

For alle personlighedsforstyrrelser gælder det, at det skal have været til stede siden barndommen eller ungdommen.
For den impulsive type gælder det, at tre af flere følgende symptomer skal være til stede, heraf altid nr. 2:
1. Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt
2. Stridbarhed, især når personen møder modstand
3. Hurtige følelsesmæssige svingninger, voldsomme følelsesudbrud
4. Manglende udholdenhed
5. Ustabilt og lunefuldt humør



Jeg havde selv svært ved at forstå alle punkterne, så jeg vil derfor prøve at forklare dem.


1. Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt
At gøre ting spontant, uden at tænke ret meget over hvad man foretager sig, eller hvad konsekvenserne kan være. Eksempel:
Man bruger alle sine penge på fx en by-tur, uden at tænke på, hvordan man så skal klare sig resten af måneden økonomisk.
Dette gælder også selvmordsforsøg. Mange gange er et selvmordsforsøg, egentlig bare et råb om hjælp. Tag mig væk fra mine ulidelige følelser, der ikke kan være i min krop!
En Borderliner kan ikke tåle dilemmaer. At skulle vælge. Dilemmaer vækker modsatrettede følelser. Det skaber kaos indeni. Så handler man impulsivt. Selvdestruktivt.

2. Stridbarhed, især når personen møder modstand
Borderlinere har umenneskelig svært ved at møde modstand. Tingene skal gøres på vores måde, for den er jo rigtig. Det lyder voldsomt og det kan det faktisk også blive inde i os, hvis vi møder modstand, på et "forkert" og sårbart tidspunkt.
Dette betyder jo IKKE, at vi altid skal have vores vilje (det kunne nu ellers være rart!!), men det kommer der ikke noget ligeværdigt forhold ud af.
Borderline = Drama - Queen.


3. Hurtige følelsesmæssige svingninger, voldsomme følelsesudbrud
Når man lider af borderline, lever man meget i en sort/hvid verden. Alt bliver delt op i de 2 farver. Fx kan vi skændes med en kæreste og slå op, fordi vi er så ulykkelige. Dernæst gå ud og cutte, os hvis det ikke "letter" nok, så forsøge selvmord, ved at tage alle vores hovedpinepiller. Alt dette kan sættes i gang af et skænderi, der fx kan have startet med noget så simpelt, som "hvad skal vi se af film"....
Jeg bryder mig ikke om ordet "velfungerende", men nu vil jeg alligevel bruge det!
Velfungerende mennesker, ser verden i farver. Fx kan deres sag BÅDE havde været god, okay og dårlig. Mens en borderliners dag har været enten/eller!
Det er meget vigtigt at huske på, at det ikke er noget vi bare gør for sjov! Deler alting op i sort/hvid, vi VED bare ikke hvordan det føles at være velafbalanceret! Vi KENDER ikke til den nuancerede følelse, for vi har aldrig prøvet det.
En Borderliner kender Hvidt og Sort. Men vi ved ikke hvilke følelser der ligger imellem. Vi kender dem ikke, og vi har ikke megen erfaring med dem. Det er svært at lære dem at kende. Vi må LÆRE hvordan de følelser der ligger imellem føles. Hvordan føles det - bare at være neutral?
Deri ligger forskellen på om jeg har selvværd, selvtillid eller ej. Det er derfor filmen så let knækker for os.

4. Manglende udholdenhed
Dette gør det f.eks svært for os at gennemføre en uddannelse eller holde på et job.
Snart er der noget galt med læreren, klassekameraterne, opgaverne osv. Når det bliver hverdag (gråt), bakker vi med det samme ud, for der skal ligesom "ske noget", ellers kan vi ikke rigtig "være i det".


5. Ustabilt og lunefuldt humør
Dette kan også give Borderlineren store problemer.
Nogle har fantasier, nogle har en grænseløshed. Nogle har en tendens til at gå med til alt. Er nemme at lokke med til grænseløse ting. Indlader sig på - for os andre - utiltalende mennesker.
Seksuel promiskuitet. Tvangspræget adfærd. Voldspræget adfærd. Ja faktisk er der forholdsmæssigt flere Borderlinere, der er lesbiske, end der er blandt normalt fungerende !
Alt dette hænger sammen med en "hullet personlighed". Har/føler ingen grænser. Det ligger i ordet "Grænsepsykose".

Derudover skal mindst to af følgende symptomer være til stede for Borderline-typen:
1. Forstyrret og usikker identitetsfølelse
2. Tendens til intense og ustabile forhold til andre
3. Udtalt frygt for at blive ladt alene
4. Tendens til selv-destruktivitet
5. Kronisk tomhedsfølelse. 





1. Forstyrret og usikker identitetsfølelse
Som at være 15 år hele tiden!
Som tidligere beskrevet, så skifter min personlighed efter hvem jeg er sammen med. For jeg ved ikke hvem jeg er. Hvad kan jeg lide? Og hvis jeg kan lide dette, kan "han/hun", så stadig lide mig.
Her er det meget vigtigt for borderlinere at lære, at det er OKAY at føle hvad vi føler. Først skal der opmærksomhed på MIG. Hvad kan JEG egentlig lide og hvad synes jeg ikke om? Synes jeg det er okay at lave kriminalitet? Kan jeg egentlig lide farven grøn, bare fordi min bedste veninde kan det?
Det skal lige tilføjes, at det er helt i orden ikke at have en holdning og mening om alt i verden :-)
Jeg ved fx ikke meget om politik og jeg er egentlig lidt "ligeglad" med de fleste ting der angår politik. Det er okay!


2. Tendens til intense og ustabile forhold til andre
Hvorfor kan vi ikke blive i et vedholdende forhold til andre ?
Jeg kan føle stærk angst i det forhold jeg er i nu. "Hvad nu hvis han går fra mig?" "Elsker han mig stadig?" "Jeg må hellere slå op først, før han gør det, for den smerte ville jeg ikke kunne udholde!"
Dette hænger sammen med Borderlinerens kronisk dårlige selvtillid.
Borderlineren kan også finde på at teste personen. Jeg vil gerne efterprøve om mine forældre / pårørende virkelig elsker mig -også selvom jeg gør alle disse dumme ting. Det er bestemt langt fra altid bevidst.


3. Udtalt frygt for at blive ladt alene
Vi kan være rædselsslagne for at være alene og alligevel har vi tendens til at skubbe folk væk, for vi vil ikke risikere at miste dem, uden selv at have været den, der gjorde det forbi.


4. Tendens til selvdestruktivitet
Der er et bredt spekter. Cutting (at skære i sig selv), brænding, hele misbrugsspekteret med alkohol, piller, narkotika.
Desuden spiseforstyrrelser. Man straffer sig selv gennem sin spiseforstyrrelse.
Vi har så stort et behov for at have kontrol, at når vi møder modstand som vi ikke kan kaperer, kan det simpelthen føles som en nødvendighed at lette for trykket.
Da vi bevæger os så meget i de sort/hvide følelser, kan de nemt føles så store, at de ikke kan være inde i kroppen og så skal de fx skæres væk! Et snit i armen = følelserne kommer ud og jeg falder ned igen.


5. Kronisk tomhedsfølelse
Nogle Borderlinere føler ingen grænse i deres krop. Som at svæve ud i det fri.
Der er et kæmpestort tomt hul inden i os, der aldrig kan fyldes. Vi skal hele tiden bekræftes.


4 kommentarer:

  1. Det er så godt skrevet og hold da op hvor kan jeg nikke genkendende til mange af tingene.
    Jeg har dog ikke svært ved at have en bedste ven, mens jeg har andre venner og bekendte.
    Der hvor det straks kan gå galt, er hvis jeg har en kæreste. Så kan jeg ligge hele mit liv i hans hænder og så glemmer jeg omverdenen totalt. Dette er dog blevet bedre, efter jeg har gået i terapi.

    SvarSlet
  2. Åh ,jeg kom til at tude.
    Det er første gang jeg har læst så rammende en beskrivelse. ..
    Jeg er 36 og har haft det sådan så længe jeg kan huske.
    Tak for forståelsen ♡

    SvarSlet
  3. Nu er det det andet forhold til en kæreste med borderline, og det værste er jo at jeg ikke har haft held til at spotte diagnosen i starten af forholdene. Det første forhold varede knap 3 år men var indrammet i at hun drak i perioder og det udløste flere indlæggelser på psyk.afd. Jeg var standhaftig troede på hjælp, men mærkede at jeg blev trukket ned i et dybere og dybere hul... at køre hjem fra arbejde ...ikke vide hvad man kommer hjem til?? Løgne fortielser, historier opdigtet ud af det blå. Brudet kom da jeg søgte hjælp, og konfronterede hende med at hun skulle i længerevarende behandling... jeg var nødt til at stoppe forholdet, hvis hun skulle hjælpes..

    Det andt forhold startede et par år efter, og er lige afsluttet efter knap 9 år. I dette tilfælde er hun mere overbevisende (velfungerende), og alt virker fornuftig...forelskelse og alt det der hører til. Dog er der snart signaler der viser sig, og der dukker nogle skeletter op som jeg prøver at decifrere. Det lader sig ikke rigtigt gøre, og forholdet fortsætter. Der er dog alle tegn på en kraftig personlighedsforstyrrelse. Pludseligt kommer det frem, af hun går til terapi/behandling ved center for incestofrer, og fortæller derefter at det er sket i hendes barndom og er fader relateret. Det gik derefter godt i flere år, idet jeg respekterede hende, sørgede for at bekræfte hende og tage hensyn. Jeg lærte hurtigt at jeg skulle give hende ret, for ellers gik det galt...diskussion...aggresivitet...gråd...desperation...
    Nu har jeg lige fået at vide at hun forlader mig...finder så ud af at hun harcjaft et seksuelt forhold..som hun selv opsøgte og startde, i 1 1/2 måned.. hun forlader mig, og har meget travl med at fortælle mig og alle at det er hendes drømmefyr hun nu har mødt. Jeg hvde ikke set dette komme!! Øhhh igen sovet i timen....
    Wowww det er hårdt atsayse sin tilværelse og gyde son kærlighed på et menneske med personlighedsforstyrrelse.

    SvarSlet